Ler-workshoppen ”Design og form dit eget krus” er målrettet 7.-10. klasse og består af to mødegange i Illorputs keramikværksted. Eleverne vil få muligheden for at designe et krus og derefter lave kruset med ler. Workshoppen afholdes af keramiker Lena Olsen og hun giver plads til kreativ udfoldelse, sjov, leg og fordybelse.

Den første mødegang vil vi starte med at snakke om kruset og dets funktion i hverdagen. Der vil også blive vist billeder af, hvordan typiske design af krus ser ud i forskellige lande. Lena vil præsentere tre forskellige metoder eleverne kan bruge til at lave kruset.

Ved anden mødegang, skal eleverne bruge tiden til at male deres værker med glasur i forskellige farver. Der vil ligeledes blive vist billeder af eksempler på dekoration af krus med farver.

Aftale om afhentning af de færdige værker vil aftales nærmere ved anden mødegang.

Der er mulighed for at lave en aftale om at dele klassen op i flere hold, således at alle elever i klassen får mulighed for at deltage i en ler-workshop.

Bemærk: Workshoppen skal bookes mindst en måned inden workshoppen afholdes.

Formål

Eleverne lærer ved denne workshop at arbejde med ler som materiale og får indblik i hvordan ler kan formes som både brugsgenstand og kunst. Eleverne gennemgår en kreativ udviklingsproces, hvor de bruger deres hænder til at forme leret til en brugskunst.


  • Emnetags:
  • Brugskunst
  • Design
  • Håndværk
  • Keramik
  • Kreativitet
  • Ler